Tag-arkiv: efterår klargøring

Voksbehandling af bilen inden efteråret!

Er din bil klar til efteråret?

Husk voksbehandling inden efterårs-/vinterkørsel!

Mange forbinder polering og voksbehandling af bilen med forår og sommer, hvor bilen skal ud og luftes og dermed se så godt ud som overhovedet muligt.  Det er traditionelt også der hvor de fleste rent faktisk gør det store arbejde og får bilen eller motorcyklen sat helt i stand.

voksbilledetMange glemmer dog at vinteren er rimeligt hård ved lakken og at de fleste lakbehandlinger i foråret,  har mistet en del af deres beskyttende effekt hen over sommeren.

De fleste voksbehandlinger foretages i forbindelse med polering af bilen, og er en afsluttende behandling som mange forbinder med perfekte glans og strålende farver. Det er også helt korrekt at voksbehanlingen giver et særdeles flot look, som sidste led i polering af bilen, men det voksen rent faktisk bruges til, er beskyttelse af lakken.

Forskel på voks og lakforsegling?

Voks/lakforsegling er en og samme ting, og som det ligger i ordet forsegling, så forsegler en god voks lakken, så den ikke tager så nemt imod ridser, snavs, rust og uv-stråler – alt i alt en super beskyttelse. En god voks kan ved korrekt brug holde op til 9 mdr., alt efter slitage og hvor bilen kører henne. Normalt vil en god voks holde i 5 – 6 mdr., alt efter hvor meget bilen vaskes, og om dette foregår i vaskehal eller med hånden. Så hvis bilen er forårs klargjort i marts/april, så skal bilen i realiteten behandles igen med voks, hen omkring september/oktober.

TIP! – Bedst vil nok være september, så temperaturen ikke er dalet alt for meget inden behandlingen foretages.

Når du voksbehandler i efteråret, vil det normalt ikke være nødvendigt at skulle hele polerings processen igennem igen som i foråret. Bilen bør i løbet af de seneste 6 mdr. ikke have optaget så meget snavs eller fået så mange ridser at det er nødvendigt med andet end forseglingen. Det kan dog stærkt anbefales at man får “renset” i bund med vask, claybar eller clayskive, inden der foretages fornyet voksbehandling, herved er du sikker på at lakken ikke indeholder flyverust eller andet som du risikerer at køre rundt i, med mulighed for at ridse din lak.

TIP – Generelt kan hyppig voksbehandling/lakforsegling beskytte din lak så godt, at polering praktisk talt ikke er nødvendigt – dog med forbehold for vaskemetode og slitage. Husk på at vaskehal ridser og at den varme voksbehandling i vaskehallen, kan fjerne en del af lakforseglingen som du har på lakken. Jeg anbefaler klart vask i hånden – med microfibersvamp! Voksbehandling letter i øvrigt din bilvask rigtigt meget!

Så for lige at ridse op:

  • Voksbehandling inden efterår/vinter, forlænger levetiden på den lakforsegling du i forvejen har og mindsker dermed risikoen for ridser, snavs og rust mv. som ødelægger din lak.
  • Vinteren er fuld af salt og snavs, hvilket IKKE hører hjemme på lakken.
  • Voksbehandling er ikke kun udseende, men mest af alt en beskyttelse af lakken, som er vigtig hele året rundt.
  • Voksbehandling forlænger effekten af poleringen og giver en flot og beskyttende hinde.

Vi anbefaler i øvrigt at vælge den bedste voks på markedet fra enten 3M eller Meguiars.

God fornøjelse med klargøring af din bil til efterårets mange køreture!