Kategoriarkiv: Fælge & dæk

Turtle Fælgrens

Hermed en lille step by step guide til brug af  Turtle Extreme Fælgrens.

  1. Spray produktet direkte på fælgen. (Rengør kun 1 fælg af gangen)
  2. Lad virke i ca. 30 sekunder (Produktet må IKKE tørre ind!)
  3. Brug en fugtig børste eller svamp til at rengøre fælgen.
  4. Skyl grundigt med vand, undlad at der sidder rester tilbage efter vask.
  5. Ved meget beskidte fælge kan det være nødvendigt at gentage behandlingen.

Turtle Extreme fælgrens kan bruges til alle typer fælge. Både stål, alu og magnesium lakerede og ulakerede fælge.

Bemærk at der desværre findes fælge på markedet med en utrolig dårlig lakering, der ikke tåler højeffektive rensemidler. Hvis du er i tvivl om dine fælges beskaffenhed, test da produktet på et lille område først, så du undgår evt. misfarvede fælge.

Dette produkt er IKKE velegnet til krom, rustfri stål samt glas.

Tip:

Brug aldrig fælgrens på varme fælge, det får produktet til at fordampe med det samme, hvilket kan medføre ”skjolder” i lakeringen.

Rene fælge ???

Efter opgaven med rengøring af fælgene ville det godt nok være rart at kunne holde skidt og snavs væk på en nemmere måde. En af mine kammerater fortalte at han omhyggeligt lå og gav hans alufælge voks ind i alle kroge for netop at beskytte samt holde fælgene rene i længere tid af gangen. Det arbejde synes jeg nu virker lidt voldsomt! Det må Sonax også synes for de har lavet en såkaldt HighSpeed wax, til netop hurtigt og effektivt at beskytte lak, uden at polere på den gode gammeldags måde. Brugen af produktet er simpelt og ligetil. Vask først fælgene grundigt, og skyl med rigeligt af vand. Imens fælgene stadig er fugtige sprayes Sonax HighSpeed wax på i et ensartet lag på hele fælgen. Fordel produktet med en fugtig klud og aftør herefter med en tør microfiberklud. Hvis produktet skulle tørre helt ind og efterlade “pletter” sprøjter du bare lidt ekstra Sonax HighSpeed wax på og tørrer efter.
Behandlingen er nem, hurtig samt effektiv og efterlader dine fælge, blanke og skinnede med en nu smudsafvisende overflade, så skidt og bremsestøv ikke sætter sig så let.

Rengøring af fælge & dæk

Hvor træls, mine fine fælge er igen helt sorte af bremsestøv og andet snavs. Heldigvis findes der en forholdsvis nem løsning til den opgave.

Med Sonax fælgrens er opgaven med at få de fine fælge rene igen blevet noget nemmere.

Spray blot produktet på fælgene i et ensartet lag, helst fra en afstand på ca. 20-30 cm, så produktet bliver fordelt korrekt. Afhængigt af hvor beskidte fælgene/dækkene er, skal midlet virke i ca. 3-5 minutter.  Bemærk venligst at produktet ikke må tørre ind, hvorfor du heller ikke må bruge det på meget varme fælge! Sonax fælgrens er dog så smart lavet at det selv ”siger til” når det har siddet længe nok. Produktet skifter nemlig farve fra klar, til en rød-lilla farve der indikerer at de aktive stoffer nu har virket.

For at komme helt ind i alle ”kroge” af fælgene vil jeg gerne anbefale bruge af en Vikan fælgbørste i forbindelse med rengøring af fælge. Med fælgbørsten sikrer du ikke kun at få dine fælge helt rene, men også at du ikke skal bruge den samme børste/svamp til rengøring af resten af bilen.

Når alt skidt er løsnet fra fælgene skylles efter med rigeligt af vand. Sørg for at der ikke sidder rester af Sonax fælgrens, som kan tørre op og i værste tilfælde give ”skjolder” i lakken på fælgene.

Nu burde dine fælge igen være rene og skinnende, men hvad med dækkene? Personligt bruger jeg altid Sonax dækpleje efter endt rengøring af fælgene. Sonax dækpleje giver dæksiderne en fin mørk glød igen som da dækkene var nye. Ingen plasticlook til mig!

Produktet påføres helt enkelt direkte på dæksiderne i et ensartet lag. Hvis du er nervøs for at ramme ved siden af kan du med fordel benytte Sonax påføringssvamp.

God fornøjelse