Kategoriarkiv: Vask & aftørring

Nedsæt din arbejdstid ved polering

Vil du gerne i gang med at polere din bil? Så vil jeg her kort give dig et tip til, hvordan du både sparer tid og effektiv kan starte dit polerings arbejde.

Jeg vil anbefale dig at starte din arbejdsgang med at bruge clay.

Jeg vil tro du kan skære en tredjedel af tiden du bruger på at polere. Ved at starte din arbejdsgang med at bruge clay. 

Claybar har en super effektiv slibeeffekt, og bruges som en lakrens inden du polere.

Arbejdsgangen med clay er super simpel.. Du smører et glidemiddel på og trækker lakken af med clay.

Claybar er lavet af ler, og findes i forskellige Greys alt efter hvor medtaget din lak er.

Udover at brug clay, som lakrens til polering og derved spare tid…

Kan du også bruge clay til:

  • Bilvask, hvor den hjælper med at fjerne asfalt og tjære.
  • Spejl, ruder, hvor clay fjerner kalkpletter mm.
  • Båden hvor den kan hjælpe med, at fjerne indgroet snavs inden polering.

Jeg håber du kan bruge tippet! God fornøjelse med dit polerings arbejde.

Bilvask – Brug PH Neutral shampoo

Der findes et hav af bilshampoo og det kan hurtigt blive en jungle, hvilken man skal vælge…. Hvilket mærke er bedst mm.

I dette indlæg vil jeg kun give et simpel tip til bilvask, brug “PH Neutral shampoo”.

Hvis du går op i din bil, så kan du ødelægge voks, coating lag mm – ved at vælge den forkerte autoshampoo.

Derfor vælg altid en PH Neutral shampoo!

Det er ikke altid det står på produktet, så spørg inden du køber.

Eksempel på PH Neutral shampoo, kunne være denne fra Gyeon.

Bilvask guiden — Hvad er op og ned indenfor manuel vask ?

Jeg har lavet en kort guide til manuel bilvask i hånden.  Guiden skulle gerne give dig et overblik over, hvordan du vasker bilen i hånden men også et indblik i hvilke produkter som findes på markedet.

1. Skyl bilen grundigt med vand. Start altid oppe fra og bevæg dig langsomt ned af bilen. Husk alle hulrum, samt brug god tid omkring dæk og fælge. Formålet med afvaskningen er at få så meget skidt af som muligt, samt starte opløsningen af det skidt som sidder fast. Man kan med fordel bruge en højtryksrenser / hedvandsrenser, dog skal man køre med minimal tryk, samt holde god afstand.

2. Kom nu shampoo i en spand (minimum 10 ltr spand). Mængde af shampoo afgøres af hvilket produkt du vælger, men som regel står det på selve produktet. Efterfyld nu med varmt vand

“Der findes mange typer shampoo på markedet, som alle har deres særlige kendetegn. Hvis man blot ønsker en generelt grundvask så er det de normale glansshampoo man vælger. De rengør og intet andet. Derefter findes der nogle “aktive” shampoo som indeholder stoffer der gør at du ikke behøver at aftørre bilen efter vask. Derudover er der produkter som indeholder voks, dvs du udover at vaske bilen også giver dem et tyndt lag voks. Generelt kan man sige at produkter virker til hvert sit formål, men vigtigt er dog at vælge den shampoo som passer til den enkelte opgave. Husk husholdsnings produkter er til … ja husholdningen .. og ikke til bilen. De kan gøre rent, men er ikke beregnet til autolak”.
 
 

3. Nu skal bilen sæbes ind. Her er det vigtigt at vide at shampoo via bobler aktivt fjerner og opløser skidtet på bilen. Det er derfor vigtigt at shampooen skummer så meget som muligt. Fordel hele spandens indhold over bilen gerne med en microfibersvamp.

” Der findes mange typer svampe og børster på markedet. Generelt foretrækker jeg microfibersvampe, men børster kan også anvendes selvom risikoen for ridser er større. Det vigtigste er at både svamp og børster er rene og skylles grundigt. Generelt så undgå de billige acryl børster. Hårene krymper når de kommer i varmt vand og ridser voldsomt “
 

4. Imens shampoo virker kan du med fordel bruge fælgrens, insektfjerner, tjærefjerne, prewash m.m. Altsammen produkter som skal side i en periode og virke. Det passer med at shampoo også skal virke i samme periode. Det er også nu du skal  bruge evt insektsvampe til ruder, lygter, spejle m.m. Husk at fjerne insektrester når der er løsnet.

” Insektfjerner findes i et utal af fabrikater. Der er ikke den store forskel på virke kraften, nogle er dog mere koncentreret end andre. Prøv dig frem og find den du personligt bedst kan arbejde med. Husk dog på at dette er produkter som indeholder opløsningsmidler, så brug dem med omtanke 🙂 “
 

5. Efter de 5 min er det nu tid til at vaske shampoo af efter den har arbejdet med snavsen. Lav nu en ny portion shampoo /vand og brug en hel ren mikrofibersvamp til at vaske bilen af med. Start altid oppe fra og bevæg dig nedad på bilen. Vask aldrig de helt beskidte steder før til sidst, du trækker bare snavsen med rundt på resten af bilen. Brug evt vaskebørsten til paneller og bagved hjulkasser.

6. Skyl bilen grundigt med vand .. igen oppe fra og ned. Brug evt wipe n shine skraber til at fjerne overskydende vand med (med mindre du har brugt aktiv shampoo). Husk at bilen skal være ren når den bruges ellers ridses den. Alternativ er microfiberklude rigtige gode, gerne 2-3 stykker, så du har til forskellige til alt efter hvor våd området er.

” Den evige diskussion omkring vaskeskind, wipe n shine eller microfiberkludde er diskuteret mange gange før også på denne blog. Prøv dig frem og find det du bedst kan bruge” 
 

7. Bilen er nu vasket og er klar til den næste tur 🙂

Inden du går i gang skal du have følgende produkter klar ved hånden:

  • Vaskespand (min 10 ltr)
  • 2 x vaskesvamp, shampoo
  • div insekt/fælg rens
  • 3-4 Microfiberklude
  • wipe n shine
  • vaskeskind og vand 🙂

Guldvask eller Økonomivask?

Det spørgsmål har man tit hørt eller i det mindste tænkt ved sig selv.  De fleste vil jo nok følge deres normale instinkt og sige ”desto dyrere desto bedre”. Jeg har ofte nærstuderet diverse vasketavler for at finde ud af hvad forskellen på vaskene egentligt er.  Der er rigtig nok forskel, f.eks. ekstra forvask, 2 x børste vask, 2 x tørring osv. Men hjælper det nu også og hvad er egentligt konsekvensen af det. Ser man på prisforskellen skulle man jo næste tro at man også fik bilen støvsuget til en vask til 250 kr. :-).

Grundlæggende er jeg imod maskinvask, hvilket også beskrives her , men må da også tilstå at det er sket en enkelt eller 2 gange hvor jeg skulle til svigermors fødselsdag. Bilen ligner noget der er løgn og konen er sur over det. En tur i vaskehallen kan hurtigt rede dagen, men ikke min samvittighed. Når jeg så nu er kommet kommet derhen har jeg dog en grundlæggende holdning. Jeg vælger altid den billigste vask uden voks osv. Det skyldes det faktum at en voksbehandling eller polering ALDRIG må ske på en bil hvor lakken ikke er ren. Ville du selv nogensinde male noget uden at gøre overfladen ren først……..nej vel.

Jamen vasker bilvaskemaskinen da ikke rent? Det vil producenterne sikkert mene den gør. Jeg vil påstå at den gør den nok, men ikke efter der er kørt flere hundrede biler igennem og da slet ikke når håndværkeren lige har været forbi med hans store Audi Q7 som lige var en tur ude på byggepladsen. Det er her min pointe kommer ind, hvorfor tage chancen og de mange ærgrelser. Hvorfor kaste flere hundrede kroner efter noget som er halvt så godt som den manuelle vask derhjemme?

Nå men tilbage til svigermors fødselsdag. Sørg for at du altid forvasker din bil selv inden du kører den ind i vaskehallen. Vask den med din egen svamp eller børste så det værste skidt er væk. Spanden og deres vand fejler intet, men de slidte og korthårede børster kan efterlade sig ”minder” for evigt.

Gå efter de vaskehaller hvor børsterne eller lamellerne ser mindst slidte ud. Spørg evt. personale om hvor tit de skifter dem?. (hvorfor er der egentligt ikke et skilt med det på alle?)  I den forbindelse er min erfaring at der rent faktisk ikke er den store forskel på hvor slem den ene er frem for den anden. Det er mere et spørgsmål om hvor slidte de er.

Det var så endnu et indlæg i den store familiedebat om maskinvask eller ej. Der er mange meninger og det er jo i sidste ende et spørgsmål om temperament. Det er jo heller ikke pænt at køre rundt med en beskidt lak 🙂

God fornøjelse næste gang du kører i vaskehallen

Svamp eller børste ?

Hvad skal man egentligt vælge at vaske bilen med?

Inden jeg kommer dybere ned i den diskussion vil jeg da lige starte med at fortælle at det efter min mening ikke er en god idé at bruge tankstationernes vaskehaller til bilvask. Test efter test har da også vist at vaskehallerne hverken vasker bilen ordentligt ren, ej heller kan man kalde vaskemaskinerne for ”skånsomme” mod bilens lak.

Du kan finde en masse sider omkring brugen af vaskehaller ved at søge på eksempelvis Google, men her lige et par links, der fortæller det meste.

http://www.fdm.dk/bilen-til-daglig/bilpleje/bilvask/guldvask-vaskehallen-er-spild-af-penge

Nu er det jo desværre sådan at man ikke altid lige har tid til at vaske bilen i hånden, så jeg bruger skam også vaskehallen en gang imellem. For at sikre et nogenlunde resultat af ”guldvasken” er her dog lige et par tip jeg mener man bør følge.

1.  Sørg for at skylle / spule bilen ordentligt inden du kører i vaskehallen

2. Medbring din egen børste / svamp til forvask af bilen. Dem der ligger nede på tankstationen er næppe rene og nye!

3. Sæt gerne bilen ”i blød” i ca. 5 minutter før vask

Men tilbage til overskriften, skal man vælge en svamp eller en børste at vaske bilen med? Det spørgsmål er egentligt ikke så nemt at besvare hvorfor jeg ikke kan komme med et decideret facit på spørgsmålet. En ting ligger dog helt fast, de super billige børster og svampe der findes i detailhandelen gør simpelthen ikke jobbet godt nok.

De fleste børster er konstrueret med for ”hårde” hår alene for at holdbarheden er bedre samt at minimere produktionsomkostningerne.  Men hvad hjælper det at holdbarheden er god, hvis børsten så bare laver ridser? Det er trods alt billigere at købe en ny børste i ny og næ end at skulle omlakere bilen.  Hvad angår svampe, findes der mig bekendt ingen billige udgaver der er konstrueret til at absorbere skidt og snavs som f.eks. en Sonax multisvamp.

Om du bruger en blød kvalitetsbørste eller en Sonax Multisvamp vil jeg derfor lade være op til dig. Uanset hvad du vælger vil jeg dog gerne råde dig til at følge disse tip, når du skal vaske bilen.

  1. Sørg for at spule / skylle bilen ordentligt inden du går i gang med børsten / svampen. Hvis du har en højtryksrenser til rådighed, så spul bilen med den inden vask.
  2. Start altid oppefra med at vaske. Inden du vasker den nederste del af bilen skylles efter. På den måde har meget af det fastsiddende skidt nederst på bilen været i blød så længe at det kan skylles af.
  3. Husk at skylle børsten eller svampen ofte i din spand med sæbevand.
  4. Brug en ordentlig autoshampoo og undgå at overdosere!
  5. Aftør med vaskeskind efter vask for at undgå kalkpletter.

Ved at følge disse få tip er du sikker på en ren og skinnende bil med så få vaskeridser som muligt.

God fornøjelse.

Vaskeskind

Jeg vil næsten tro at samtlige der læser denne blog har prøvet at råbe *’’’++´´**>>>*** og så videre pga. besværet ved at få bilen ordentligt tør efter vask. Jeg har efterhånden prøvet det hele, lige fra syntetiske vaskeskind, microfiberklude og sågar en Vikan skraber til at få vandet af med. Ingen af delene gjorde dog jobbet til UG.

Jeg har dog altid synes at de ægte vaskeskind på markedet var temmelig dyre, specielt dem i en ordentlig størrelse, hvorfor jeg aldrig har brugt et sådant før nu.

Med et ægte vaskeskind er jobbet dog noget nemmere end jeg nogensinde havde troet muligt. Udover at et vaskeskind i sig selv er rart at arbejde med, er selve sugeevnen også fantastisk., hvilket gør det at fjerne vand efter vask til en nem opgave. At fjerne vandet er et must for mig, jeg kan simpelthen ikke tåle at se de små hvide kalkpletter der ellers dukker op på min bil efter vask, så kunne jeg jo ligeså godt undlade at vaske bilen……..

Ægte vaskeskind er selvfølgelig stadigt noget dyrere end de syntetiske fra plasticæsken, men selve holdbarheden er dog langt bedre med et ægte.

Her er 3 tip til vedligehold af dit ægte vaskeskind.

  1. Undgå at ”vride” skindet for hårdt når det skal tømmes for vand. Fold det i stedet sammen og pres vandet ud. Det er faktisk ikke svært!
  2. Efter brug ”vaskes” skindet i rent lunkent vand. Er skindet blevet beskidt, kan du trygt sæbe det lidt ind med et ganske almindeligt stykke håndsæbe. Dette modvirker også at skindet bliver ”stift”
  3. Skindet skal helst hænges til tørre eller tørre medens det ligger bredt ud. Altså ikke noget med blot at krølle det sammen og smide det hen i hjørnet af garagen. (og NEJ, et ægte vaskeskind skal ikke opbevares fugtigt i en lukket pose, det får skindet til at gå i opløsning!)

Ved brug af disse 3 tip, kan du bruge dit ægte vaskekind i mange år frem i tiden.