Låsepleje..gør noget før det er for sent

Efter en lang vinter kommer man hurtigt i tanke om at der er nogle ting man skal huske at vedligeholde løbende så man undgår at stå med fingrene i postkassen den morgen man skulle bruge længere tid til at sove end normalt 🙂

En af de ting som jeg tit glemmer er bilens låse og gummilister. Vi har nok alle prøvet at stå med en bildør som ikke kan åbnes, enten fordi låsen er frosset eller at gummilisterne er iset til. Selvom mange i dag har central lås på bilen, så er det stadig nødvendig at pleje låsene. Regnvand, salt, vaskevand mm. trænger ind i låsen og skaber rust. Rusten gør at de små låsestifter ikke kan give sig og låsen sidder fast. Heldigvis er det meget nemt at forebygge med en låsepleje. Det er som regel en lille flaske som har en spids udgang. Den passer lige ind i låsen og man sprøjter væsken ind som derved nedbryder salt og smører de bevægelig dele. Jeg plejer at give den et par dråber i alle låse hvorefter olien ”masseres” ind ved at tage nøglen ind og ud af låsen et par gange. Gør dette ca. 2 gange om året og du sikrer dine låse en lang levetid. En ny lås koster typisk 1000 kr + montage, da de skal kodes. Det kan blive rigtigt dyrt ikke at pleje låsene !

Gummilister er gode til at lukke tæt mellem karrosseri og  døre så vi undgår vindstøj m.m. Men problemet er at de sidder et meget udsat sted. Også her er det vejsalt m.m som trænger ind og gør dem møre. En mør gummiliste er modtagelig overfor vand og den vil fryse til så snart det er frostvejr. Er døren først frosset til skal der mange kræfter til at få den op, hvilket ofte forårsager ekstra skader på gummilisten. Som med låsene er der et simpelt produkt som kan forebygge tilisning af gummilisterne, samt beskytte dem mod vejsalt, UV stråler m.m. Jeg bruger gerne en gummipleje stift.  Stiften har en fastsiddende gummisvamp i enden hvor en silikonevæske påføres ved et let tryk på stiften. Den køres så rundt på gummilisterne og listen er behandlet. Jeg har nogle gange vasket gummilisten af med en klud inden så evt. snavs er væk.

Husk også bagklappen, både låsen og listerne. Den skal også åbnes når der handles ind 🙂

Når man nu alligevel har åbnet alle dørene, så giver jeg altid hængslerne en tur med en universal spray olie. Konen bliver så glad når dørene altid går nemt og let op og i.

Polervat, Polertvist eller Microfiberklud ??

Ja, produkter er der nok af, men hvilket er egentligt bedst?

Vi er nok alle vant til at bruge det vi plejer og som vi ved virker, men jeg blev alligevel lidt nysgerrig for at prøve andet end den normale polertvist til aftørring af voks eller andre polermidler. For at finde det ”rigtige” produkt for mig gav jeg blot motorhjelmen på bilen lidt Sonax Hardwax og prøvede mig herefter frem med de 3 produkter til aftørring af voksen.

Herunder en lille oversigt over de fordele & ulemper af polertvist, polervat og microfiberklude, som jeg fik undervejs.

Polertvist ”klassikeren”

Fordele:

Nem at arbejde med

Billig

Ulemper:

Støver voldsomt

Dårlig absorberingsevne = der skal bruges meget

Kan ikke genanvendes

Polervat  ” Den ukendte”

Fordele:

Nem at arbejde med

Rigtig god absorberingsevne

Støv samt fnug fri

Billig

Ulemper:

Kan ikke genanvendes

Microfiberklud ”Den nye klassiker”

Fordele:

Nem at arbejde med

Rigtig god absorberingsevne

Kan genanvendes

Ulemper:

Bliver hurtigt ”fuld” = Flere klude skal bruges.

Anskaffelsespris. (Dog billigst i længden)

Alle 3 produkter gør det arbejde som de skal, men jeg må sige det er sidste gang jeg bruger polertvist, det støver simpelthen for meget! Utroligt at jeg altid har brugt det 🙁

At vælge en ”taber” af de 3 produkter er sådan set nemt nok, det bliver klart polertvisten. Vinderen af min lille ”minitest” kommer dog nok mere an på smag og behag. Jeg synes faktisk polervat og microfiberklud er lige gode til jobbet, så der vil jeg nok fremover vælge den af de 2 der lige er ved hånden 🙂

Dette er jo ikke ligefrem en facitliste på produkterne, så hvis du også er i tvivl synes jeg egentligt at du bør prøve både vat og microfiberklud, prisen på produkterne er jo til at overkomme.

God fornøjelse.

Småridser i forruden?

Min guide til at fjerne ridser i forruden

Alle der har prøvet enten at få en helt ny bil eller få skiftet forruden i den brugte bil, har haft fornøjelsen af en helt ny og ren forrude uden ridser, stenslag osv. Du kan fjerne ridser i forruden ved at følge denne trin for trin guide. Guiden hjælper dig både hvordan du fjerner ridser i forruden, samt hvilke produkter du skal vælge til at arbejdet – nemmere kan det ikke være. 

Udsynet samt sikkerheden ved en ny forrude er perfekt, men vi kan jo ikke bare rende rundt og skifte forruden i tide og utide. Heldigvis er det muligt at friske den gamle forrude op til næsten ”ny” stand igen med CARPRO CERIGLASS POLISH KIT, GLAS POLISH. Herunder vil jeg prøve at guide dig igennem arbejdet og hvilke produkter jeg anvender.

Du skal bruge:

CarPro CeriGlass

Microfiberklud

Ruderens

Ridser i forruden kan nemt fjernes med ceriglassNår du fjerner ridser i forruden skal du bruge en microfiber kludDe små ridser i forruden kan nemt fjernes med den rigtige guide - husk at rense efter med en god ruderens - fx carpro Clarify

  1. Start med at ryste flasken med ceriglass grundigt.
  2. Påfør Carpro ceriglass, på den medfølgende applikator.
  3. Poler i cirkulære bevægelser Carpro ceriglass rundt på ruden med applikatoren.
  4. Aftør produktet med en microfiberklud inden det tørrer helt ind. Arbejd eventuelt med mindre områder af gangen, for at undgå indtørring.
  5. Hvis din rude er meget ridset kan det være nødvendigt at gentage processen.

Tip:

  1. Undgå at arbejde i direkte sollys eller på varme flader, det får blot polishen til at tørre ind.
  2. Aftør dine viskerblade med ruderens på en mikro fiberklud inden du ligger dem ned på ruden igen. På den måde undgår du at overføre trafikfilm / snavs fra dine viskerblade til den rene forrude.

Arbejdet tager ca. en halv times tid, hvilket må siges at være billigt sluppet for bedre sikkerhed pga. det forbedrede udsyn. Og så lige prikken over i´et, næste gang det regner og du bruger dine vinduesviskere vil du opdage at ruden ikke længere bliver stribet i regnevejret…… Dejligt!

God fornøjelse.

Ridser i forruden FAQ

  • Kan Ridser poleres væk i forruden ?

    Du kan fjerne mindre ridser i forruden med polering, men det kræver det rigtige udstyr og tålmodighed

  • Tager en rude skade af polering?

    Nej så længe du bruger det rigtige udstyr og undgår høj varme sker der ikke noget

  • Kan dybe ridser fjernes i forruden ?

    Nej de dybe ridser kan ikke fjernes – der er der tale om en fysisk skade som kræver at du skifter din rude ud

Ridser i lakken?

Et gammelt ordsprog som mange sikkert både bruger som ordsprog, men også som konstatering over standen på bilens lak. Min egen bil er et klassisk eksempel på et køretøj som bliver brugt, men som desværre ikke er vedligeholdt helt som den burde.

Ridserne er primært kommet ved indstigning i bilen, specielt ungernes skoletasker har gjort et stort “indtryk”. Rundt om dørhåndtagene er det oftest fruens fingerringe som laver små ridser, mens bilen totalt bærer præg af at den tidligere ejer altid har kørt din i maskinvask. Bitte små vaskeridser overalt.

For at skabe sig et overblik har jeg her lavet en liste over de produkter som jeg syntes bedst om til behandling af de bogstavelige ridser i lakken 🙂

Små ridser / vaskeridser

Fjernes enten med en normal lakrens eller en god polish. Det kunne fx være Sonax Lakrens, Turtle Extrem Lak Cleaner eller Xtreme Polish og Wax. Husk altid at afslutte med en behandling af ren voks.

Større ridser

Skulle du være så uheldig at få nogle dybere ridser i lakken kan du med fordel anvende en slibepasta. Jeg vil anbefale at man som altid lige prøver et sted som ikke er synligt inden man går hårdere til værks. Husk altid at efterbehandle lakken med en polish / wax

De slemme og dybe ridser

Er ridsen så slem at bilens at den er gået igennem den både klarlak og selve farven, altså helt ind til grundfarven (den nederste lak farve) er der ikke andet for end at få fat i en lakstift eller spray. Jeg plejer at bruge en Autolak stift som er en lille farvestift som bestilles ud fra bilens farvekode.  Kan bla. købes her  Også her skal lakken slutbehandles med en polish / wax

For alle behandlinger gælder at man skal gå forsigtigt til værks.

Arbejd med lakken med forskellige bevægelser og øg trykket hvis nødvendigt. Personligt har jeg det bedst med at tage små skridt og polere imellem hvert forsøg. Dvs. en smule lakrens på ridser og polere forsigtigt i en kort periode. Aftør lakken og poler efter med en microfiberklud. Er det ikke nok må jeg på den igen og bruge lidt mere knofedt. Efterhånden har det givet mig en god erfaring for hvad der skal til ved de forskellige typer ridser.

God fornøjelse med ridsen i lakken 🙂

Guldvask eller Økonomivask?

Det spørgsmål har man tit hørt eller i det mindste tænkt ved sig selv.  De fleste vil jo nok følge deres normale instinkt og sige ”desto dyrere desto bedre”. Jeg har ofte nærstuderet diverse vasketavler for at finde ud af hvad forskellen på vaskene egentligt er.  Der er rigtig nok forskel, f.eks. ekstra forvask, 2 x børste vask, 2 x tørring osv. Men hjælper det nu også og hvad er egentligt konsekvensen af det. Ser man på prisforskellen skulle man jo næste tro at man også fik bilen støvsuget til en vask til 250 kr. :-).

Grundlæggende er jeg imod maskinvask, hvilket også beskrives her , men må da også tilstå at det er sket en enkelt eller 2 gange hvor jeg skulle til svigermors fødselsdag. Bilen ligner noget der er løgn og konen er sur over det. En tur i vaskehallen kan hurtigt rede dagen, men ikke min samvittighed. Når jeg så nu er kommet kommet derhen har jeg dog en grundlæggende holdning. Jeg vælger altid den billigste vask uden voks osv. Det skyldes det faktum at en voksbehandling eller polering ALDRIG må ske på en bil hvor lakken ikke er ren. Ville du selv nogensinde male noget uden at gøre overfladen ren først……..nej vel.

Jamen vasker bilvaskemaskinen da ikke rent? Det vil producenterne sikkert mene den gør. Jeg vil påstå at den gør den nok, men ikke efter der er kørt flere hundrede biler igennem og da slet ikke når håndværkeren lige har været forbi med hans store Audi Q7 som lige var en tur ude på byggepladsen. Det er her min pointe kommer ind, hvorfor tage chancen og de mange ærgrelser. Hvorfor kaste flere hundrede kroner efter noget som er halvt så godt som den manuelle vask derhjemme?

Nå men tilbage til svigermors fødselsdag. Sørg for at du altid forvasker din bil selv inden du kører den ind i vaskehallen. Vask den med din egen svamp eller børste så det værste skidt er væk. Spanden og deres vand fejler intet, men de slidte og korthårede børster kan efterlade sig ”minder” for evigt.

Gå efter de vaskehaller hvor børsterne eller lamellerne ser mindst slidte ud. Spørg evt. personale om hvor tit de skifter dem?. (hvorfor er der egentligt ikke et skilt med det på alle?)  I den forbindelse er min erfaring at der rent faktisk ikke er den store forskel på hvor slem den ene er frem for den anden. Det er mere et spørgsmål om hvor slidte de er.

Det var så endnu et indlæg i den store familiedebat om maskinvask eller ej. Der er mange meninger og det er jo i sidste ende et spørgsmål om temperament. Det er jo heller ikke pænt at køre rundt med en beskidt lak 🙂

God fornøjelse næste gang du kører i vaskehallen

Turtle Fælgrens

Hermed en lille step by step guide til brug af  Turtle Extreme Fælgrens.

  1. Spray produktet direkte på fælgen. (Rengør kun 1 fælg af gangen)
  2. Lad virke i ca. 30 sekunder (Produktet må IKKE tørre ind!)
  3. Brug en fugtig børste eller svamp til at rengøre fælgen.
  4. Skyl grundigt med vand, undlad at der sidder rester tilbage efter vask.
  5. Ved meget beskidte fælge kan det være nødvendigt at gentage behandlingen.

Turtle Extreme fælgrens kan bruges til alle typer fælge. Både stål, alu og magnesium lakerede og ulakerede fælge.

Bemærk at der desværre findes fælge på markedet med en utrolig dårlig lakering, der ikke tåler højeffektive rensemidler. Hvis du er i tvivl om dine fælges beskaffenhed, test da produktet på et lille område først, så du undgår evt. misfarvede fælge.

Dette produkt er IKKE velegnet til krom, rustfri stål samt glas.

Tip:

Brug aldrig fælgrens på varme fælge, det får produktet til at fordampe med det samme, hvilket kan medføre ”skjolder” i lakeringen.

SONAX Softcleaner Insektsvamp

Jeg har aldrig en Sonax insektfjerner liggende i bilen når turen går sydpå. Til gengæld har jeg påfyldt Sonax sprinklerkoncentrat der gør arbejdet med at fjerne insekterne rigtig godt. Det er dog desværre ikke altid nok, hvorfor jeg altid medbringer en Softcleaner insektsvamp i bilen.  Den fylder jo ikke rigtig noget i handskerummet.

Svampen er konstrueret så den både kan bruges til glas og lakerede overflader uden at ridse.

Brugsanvisning:

  1. Fugt svampen i rent vand (alternativt ruderens / insektfjerner hvis du har det med)
  2. Sølvsiden af svampen bruges nu til at skrubbe insekterne af.
  3. Med ruskindssiden af svampen tørres herefter rent.
  4. Rengør svampen i rent vand efter brug, så den er ”frisk” til næste gang

Tip: Hvis du er uheldig at spilde på sæderne i bilen under ferien, er Sonax Softcleaner svampen også god til at fjerne skidt og snavs på tekstiler.

Udvendig plastik / kunststof

Sidste gang jeg skiftede viskerblade på bilen, selvfølgelig til Bosch AeroTwin Flatblade, lod jeg mærke til at plastik stykket under forruden var blevet temmeligt gråt og kedeligt at kigge på. Med de nye viskerblade der er helt sorte i gummiet ”skurede” det grå plastik en hel del i mine øjne.

Til at friske plastikket op brugte jeg Sonax Xtreme kunststof plejegel.  Sonax Xtreme plejegel fungerer faktisk lidt ligesom den voks man giver bilens lak. Mikroskopiske partikler trækker ind i plastikket / kunststoffet og giver derved en forebyggende virkning mod snavs, samt UV strålerne fra solen der gør at plastik og kunststof falmer.

Vejledning:

  1. Overfladerne der skal behandles, vaskes rene og tørres grundigt med vaskeskind eller microfiberklud. Vent hellere 5 minutter med behandlingen, hvis du er usikker på om overfladen der skal behandles er helt tør.
  2. Sonax gelen påføres i et jævnt lag og fordeles med f.eks. Sonax påføringssvamp.
  3. Efter ca. 1 minut, aftørres eventuelt overskydende gel med en blød og tør klud.

Tip:

  1. Undgå at overdosere, det giver en ”fedtet” overflade der tiltrækker skidt / støv.
  2. Brug påføringssvamp ved svært tilgængelige steder, så slipper du for at gelen kommer på de forkerte steder.

Resultatet er, udover en beskyttet overflade, en dybere farve / glød på det behandlede område.

Efter at have set resultatet på plastik stykket under forruden, gik jeg faktisk en tur rundt om bilen for at se om ikke der var andre steder der trængte J. Min bil er næsten lakeret overalt, men jeg fandt da et par lister samt ”inderstykket” af sidespejlene der også fik en tur nu jeg var i gang. Det pyntede virkeligt!

PS. Jeg har ikke prøvet, men gelen er garanteret også god til dæksiderne. Det må jeg prøve næste gang, for mine dæk har lige fået en omgang Sonax gummipleje.

Hundehår i bilen ?

Synes lige jeg ville dele en god oplevelse med jer……

Jeg har altid haft det største besvær med at fjerne den kære hunds hår fra bilens sæder samt bundmåtter. Jeg må sågar indrømme at TV-shop engang fik mig overtalt til at købe et efter sigende ”super duper ” produkt til netop at fjerne hundehår, det virkede så IKKE, grrrr. 🙂

Men men, har netop prøvet Sonax Specialbørste, med et rigtigt godt resultat til følge.  Børsten udfører ikke mirakler mod hundehårene, men den gjorde i hvert fald arbejdet betydeligt nemmere.

Børstens bløde gummihår ”trækker” hundehårene op af sæder måtter, hvorefter man forholdsvist nemt kan støvsuge hårene væk. Jeg fik det bedste resultat ved at børste flere gange i samme retning. Håndtaget på børsten gør det nemt at ligge lidt kræfter i hvor det er nødvendigt.

Rester af skidt og hundehår skylles af Sonax Specialbørsten under den varme hane.

Som en afsluttende ”behandling” gav jeg lige den bundmåtte hunden plejer at sidde på lidt Sonax Smoke Ex,  så forsvandt lugten af våd hund også, hvilket absolut ikke gør noget 🙂

Pletfjerning / Sæderens

Vi kender det alle sammen, pletter på bilens sæder fra sodavand, chokolade eller den næsten obligatoriske ketchup plet fra et Happy-meal. Pletten skal naturligvis fjernes da plettede sæder jo ikke ligefrem er et særligt kønt syn, men hvordan gør man det nemmest?

Der findes i dag utallige produkter at vælge imellem til rensning af forskellige møbelstoffer. Mit foretrukne produkt må dog siges at være Sonax Xtreme Polster og Alcantara rens. Produktet udmærker sig ved ikke blot at fjerne de irriterende pletter, men også diverse lugtgener der måtte være opstået som følge af pletten.

Sådan gør du:

  1. Fjern først løstsiddende skidt fra overfladen du ønsker renset.
  2. Omryst beholderen grundigt og spray renseskummet direkte på pletten.
  3. Gnid / skrub grundigt med klud eller børste på det plettede område.  (Brug IKKE en hård neglebørste, da det kan medføre at luven i tekstilet kommer til at se ”fnulret” ud)
  4. Lad virke i et par minutter
  5. Aftør med en ren og tør klud
  6. Hvis resultatet ikke er perfekt første gang, gentages processen.
  7. Sørg for at lufte godt ud, således sædet kan tørre op efter rens.

NB. Sørg altid for at teste om dine sæder er farveægte, ved at prøve Sonax Polster rens på et ikke iøjnefaldende sted før brug på større flader!

Hvis din bil ikke er af nyere dato og sæderne generelt er lidt beskidte at se på, kan jeg på det kraftigste anbefale at rense hele siddefladen eller ryglænet på en gang. Herved undgår du ”farveforskelle” på rensede kontra ikke rensede områder.

Hvis du synes hele din bils interiør trænger til en rengøring, kan du stadig benytte Sonax Xtreme Polster og Alcantara rens, men så er det en rigtig god idé at leje en tæpperenser hos eksempelvis dit lokale byggemarked. Med en rigtig tæpperenser er du endvidere sikret at det skidt der sidder dybere i sæderne også kommer med.

Hmm, jeg kan næsten med garanti sige at jeg skal i gang med dette når familien og jeg kommer hjem fra kør-selv ferien……..