Tag-arkiv: microfiberklud

Bilvask guiden — Hvad er op og ned indenfor manuel vask ?

Jeg har lavet en kort guide til manuel bilvask i hånden.  Guiden skulle gerne give dig et overblik over, hvordan du vasker bilen i hånden men også et indblik i hvilke produkter som findes på markedet.

1. Skyl bilen grundigt med vand. Start altid oppe fra og bevæg dig langsomt ned af bilen. Husk alle hulrum, samt brug god tid omkring dæk og fælge. Formålet med afvaskningen er at få så meget skidt af som muligt, samt starte opløsningen af det skidt som sidder fast. Man kan med fordel bruge en højtryksrenser / hedvandsrenser, dog skal man køre med minimal tryk, samt holde god afstand.

2. Kom nu shampoo i en spand (minimum 10 ltr spand). Mængde af shampoo afgøres af hvilket produkt du vælger, men som regel står det på selve produktet. Efterfyld nu med varmt vand

“Der findes mange typer shampoo på markedet, som alle har deres særlige kendetegn. Hvis man blot ønsker en generelt grundvask så er det de normale glansshampoo man vælger. De rengør og intet andet. Derefter findes der nogle “aktive” shampoo som indeholder stoffer der gør at du ikke behøver at aftørre bilen efter vask. Derudover er der produkter som indeholder voks, dvs du udover at vaske bilen også giver dem et tyndt lag voks. Generelt kan man sige at produkter virker til hvert sit formål, men vigtigt er dog at vælge den shampoo som passer til den enkelte opgave. Husk husholdsnings produkter er til … ja husholdningen .. og ikke til bilen. De kan gøre rent, men er ikke beregnet til autolak”.
 
 

3. Nu skal bilen sæbes ind. Her er det vigtigt at vide at shampoo via bobler aktivt fjerner og opløser skidtet på bilen. Det er derfor vigtigt at shampooen skummer så meget som muligt. Fordel hele spandens indhold over bilen gerne med en microfibersvamp.

” Der findes mange typer svampe og børster på markedet. Generelt foretrækker jeg microfibersvampe, men børster kan også anvendes selvom risikoen for ridser er større. Det vigtigste er at både svamp og børster er rene og skylles grundigt. Generelt så undgå de billige acryl børster. Hårene krymper når de kommer i varmt vand og ridser voldsomt “
 

4. Imens shampoo virker kan du med fordel bruge fælgrens, insektfjerner, tjærefjerne, prewash m.m. Altsammen produkter som skal side i en periode og virke. Det passer med at shampoo også skal virke i samme periode. Det er også nu du skal  bruge evt insektsvampe til ruder, lygter, spejle m.m. Husk at fjerne insektrester når der er løsnet.

” Insektfjerner findes i et utal af fabrikater. Der er ikke den store forskel på virke kraften, nogle er dog mere koncentreret end andre. Prøv dig frem og find den du personligt bedst kan arbejde med. Husk dog på at dette er produkter som indeholder opløsningsmidler, så brug dem med omtanke 🙂 “
 

5. Efter de 5 min er det nu tid til at vaske shampoo af efter den har arbejdet med snavsen. Lav nu en ny portion shampoo /vand og brug en hel ren mikrofibersvamp til at vaske bilen af med. Start altid oppe fra og bevæg dig nedad på bilen. Vask aldrig de helt beskidte steder før til sidst, du trækker bare snavsen med rundt på resten af bilen. Brug evt vaskebørsten til paneller og bagved hjulkasser.

6. Skyl bilen grundigt med vand .. igen oppe fra og ned. Brug evt wipe n shine skraber til at fjerne overskydende vand med (med mindre du har brugt aktiv shampoo). Husk at bilen skal være ren når den bruges ellers ridses den. Alternativ er microfiberklude rigtige gode, gerne 2-3 stykker, så du har til forskellige til alt efter hvor våd området er.

” Den evige diskussion omkring vaskeskind, wipe n shine eller microfiberkludde er diskuteret mange gange før også på denne blog. Prøv dig frem og find det du bedst kan bruge” 
 

7. Bilen er nu vasket og er klar til den næste tur 🙂

Inden du går i gang skal du have følgende produkter klar ved hånden:

  • Vaskespand (min 10 ltr)
  • 2 x vaskesvamp, shampoo
  • div insekt/fælg rens
  • 3-4 Microfiberklude
  • wipe n shine
  • vaskeskind og vand 🙂

Polervat, Polertvist eller Microfiberklud ??

Ja, produkter er der nok af, men hvilket er egentligt bedst?

Vi er nok alle vant til at bruge det vi plejer og som vi ved virker, men jeg blev alligevel lidt nysgerrig for at prøve andet end den normale polertvist til aftørring af voks eller andre polermidler. For at finde det ”rigtige” produkt for mig gav jeg blot motorhjelmen på bilen lidt Sonax Hardwax og prøvede mig herefter frem med de 3 produkter til aftørring af voksen.

Herunder en lille oversigt over de fordele & ulemper af polertvist, polervat og microfiberklude, som jeg fik undervejs.

Polertvist ”klassikeren”

Fordele:

Nem at arbejde med

Billig

Ulemper:

Støver voldsomt

Dårlig absorberingsevne = der skal bruges meget

Kan ikke genanvendes

Polervat  ” Den ukendte”

Fordele:

Nem at arbejde med

Rigtig god absorberingsevne

Støv samt fnug fri

Billig

Ulemper:

Kan ikke genanvendes

Microfiberklud ”Den nye klassiker”

Fordele:

Nem at arbejde med

Rigtig god absorberingsevne

Kan genanvendes

Ulemper:

Bliver hurtigt ”fuld” = Flere klude skal bruges.

Anskaffelsespris. (Dog billigst i længden)

Alle 3 produkter gør det arbejde som de skal, men jeg må sige det er sidste gang jeg bruger polertvist, det støver simpelthen for meget! Utroligt at jeg altid har brugt det 🙁

At vælge en ”taber” af de 3 produkter er sådan set nemt nok, det bliver klart polertvisten. Vinderen af min lille ”minitest” kommer dog nok mere an på smag og behag. Jeg synes faktisk polervat og microfiberklud er lige gode til jobbet, så der vil jeg nok fremover vælge den af de 2 der lige er ved hånden 🙂

Dette er jo ikke ligefrem en facitliste på produkterne, så hvis du også er i tvivl synes jeg egentligt at du bør prøve både vat og microfiberklud, prisen på produkterne er jo til at overkomme.

God fornøjelse.

Småridser i forruden?

Alle der har prøvet enten at få en helt ny bil eller få skiftet forruden i den brugte bil, har haft fornøjelsen af en helt ny og ren forrude uden ridser, stenslag osv. Udsynet samt sikkerheden ved en ny forrude er perfekt, men vi kan jo ikke bare rende rundt og skifte forruden i tide og utide. Heldigvis er det muligt at friske den gamle forrude op til næsten ”ny” stand igen med Sonax Rudepolish. Herunder vil jeg prøve at guide dig igennem arbejdet.

Du skal bruge:

Sonax Rudepolish

Påføringssvamp

Microfiberklud

Ruderens

 

 

  1. Start med at ryste flasken med rudepolish grundigt.
  2. Påfør polishen på en påføringssvamp eller direkte på ruden
  3. Poler i cirkulære bevægelser polishen rundt på ruden med påføringssvampen
  4. Aftør produktet med microfiberklud inden det tørrer helt ind. Arbejd eventuelt med mindre områder af gangen, for at undgå indtørring.
  5. Hvis din rude er meget ridset kan det være nødvendigt at gentage processen.

Tip:

  1. Undgå at arbejde i direkte sollys eller på varme flader, det får blot polishen til at tørre ind.
  2. Aftør dine viskerblade med ruderens på en microfiberklud inden du ligger dem ned på ruden igen. På den måde undgår du at overføre trafikfilm / snavs fra dine viskerblade til den rene forrude.

Arbejdet tager ca. en halv times tid, hvilket må siges at være billigt sluppet for bedre sikkerhed pga. det forbedrede udsyn. Og så lige prikken over i´et, næste gang det regner og du bruger dine vinduesviskere vil du opdage at ruden ikke længere bliver stribet i regnevejret…… Dejligt!

God fornøjelse.

Vaskeskind

Jeg vil næsten tro at samtlige der læser denne blog har prøvet at råbe *’’’++´´**>>>*** og så videre pga. besværet ved at få bilen ordentligt tør efter vask. Jeg har efterhånden prøvet det hele, lige fra syntetiske vaskeskind, microfiberklude og sågar en Vikan skraber til at få vandet af med. Ingen af delene gjorde dog jobbet til UG.

Jeg har dog altid synes at de ægte vaskeskind på markedet var temmelig dyre, specielt dem i en ordentlig størrelse, hvorfor jeg aldrig har brugt et sådant før nu.

Med et ægte vaskeskind er jobbet dog noget nemmere end jeg nogensinde havde troet muligt. Udover at et vaskeskind i sig selv er rart at arbejde med, er selve sugeevnen også fantastisk., hvilket gør det at fjerne vand efter vask til en nem opgave. At fjerne vandet er et must for mig, jeg kan simpelthen ikke tåle at se de små hvide kalkpletter der ellers dukker op på min bil efter vask, så kunne jeg jo ligeså godt undlade at vaske bilen……..

Ægte vaskeskind er selvfølgelig stadigt noget dyrere end de syntetiske fra plasticæsken, men selve holdbarheden er dog langt bedre med et ægte.

Her er 3 tip til vedligehold af dit ægte vaskeskind.

  1. Undgå at ”vride” skindet for hårdt når det skal tømmes for vand. Fold det i stedet sammen og pres vandet ud. Det er faktisk ikke svært!
  2. Efter brug ”vaskes” skindet i rent lunkent vand. Er skindet blevet beskidt, kan du trygt sæbe det lidt ind med et ganske almindeligt stykke håndsæbe. Dette modvirker også at skindet bliver ”stift”
  3. Skindet skal helst hænges til tørre eller tørre medens det ligger bredt ud. Altså ikke noget med blot at krølle det sammen og smide det hen i hjørnet af garagen. (og NEJ, et ægte vaskeskind skal ikke opbevares fugtigt i en lukket pose, det får skindet til at gå i opløsning!)

Ved brug af disse 3 tip, kan du bruge dit ægte vaskekind i mange år frem i tiden.

Rene fælge ???

Efter opgaven med rengøring af fælgene ville det godt nok være rart at kunne holde skidt og snavs væk på en nemmere måde. En af mine kammerater fortalte at han omhyggeligt lå og gav hans alufælge voks ind i alle kroge for netop at beskytte samt holde fælgene rene i længere tid af gangen. Det arbejde synes jeg nu virker lidt voldsomt! Det må Sonax også synes for de har lavet en såkaldt HighSpeed wax, til netop hurtigt og effektivt at beskytte lak, uden at polere på den gode gammeldags måde. Brugen af produktet er simpelt og ligetil. Vask først fælgene grundigt, og skyl med rigeligt af vand. Imens fælgene stadig er fugtige sprayes Sonax HighSpeed wax på i et ensartet lag på hele fælgen. Fordel produktet med en fugtig klud og aftør herefter med en tør microfiberklud. Hvis produktet skulle tørre helt ind og efterlade “pletter” sprøjter du bare lidt ekstra Sonax HighSpeed wax på og tørrer efter.
Behandlingen er nem, hurtig samt effektiv og efterlader dine fælge, blanke og skinnede med en nu smudsafvisende overflade, så skidt og bremsestøv ikke sætter sig så let.

Indvendig rengøring af ruder og spejle.

Så er den søde sommertid kommet, i skrivende stund skinner solen fra en skyfri himmel og temperaturen er ca. 25 grader, skønt, men selvom det er varmt skal bilen jo gøres klar til ferieturen.

Som så mange andre danskere har min familie og jeg i år besluttet selv at køre på ferie, hvilket jo stiller lidt ”krav” til bilen. Udover at mekanikken skal være i orden er det altid rart at have en ren bil, når nu man skal tilbringe en masse timer i den J

Det jeg går mest op i ved klargøring af bilen til lange ture er et rent udsyn. Et godt udsyn er jo første skridt mod problemfri kørsel, hvor man ikke bliver blændet af genskinnet fra den fedtede forrude.

I dag hvor solen skinner har jeg været nødt til at køre bilen ind i carporten før rengøring af ruderne. At pudse / polere ruder i solens stråler gør det temmelig besværligt at undgå striber på glasset. produktet fordamper simpelthen for hurtigt hvis fladen man rengøre er for varm, så undgå unødigt besvær og kør bilen ind i skyggen.

Til indvendig rengøring af ruder og spejle benytter jeg Sonax ruderens. Sonax ruderens gør det den skal, nemlig at rengøre ruden effektivt med et minimum af besvær.

Til en start ruller jeg altid ruderne lidt ned så jeg kan starte med at rengøre den del af ruden der kører op i gummilisterne, der sidder altid en masse skidt og gemmer sig her, hvilket ofte medfører pletter på mine lyse sommerskjorter L, når nu jeg sidder med armen ud af vinduet i det dejlige sommervejr. Skidtet her er ofte genstridigt så det kræver en god omgang knofedt. Jeg får normalt det bedste resultat ved at spraye lidt Sonax ruderens på en Microfiberklud og så en omgang god gammeldags knofedt. Efter endt rengøring af rudekanterne rulles ruderne op igen så jeg er klar til det egentlige arbejde. Sideruderne samt bagruden er oftest de nemmeste at rengøre, fordi der i de fleste biler ikke her sidder luftkanaler, der blæser lettere beskidt luft direkte på ruderne hele tiden.

At bruge produktet er en smal sag. Spray ruderensen direkte på glasfladen og poler efter med Microfiberklud. Husk at mere ikke er lig med et bedre resultat, det gør det kun mere besværligt at undgå striber hvis man søber ruderne ind i for meget ruderens.

Og så til forruden:

Jeg har med tiden fundet ud af at rengøringsmidler oftest med fordel kan få lov at ”sidde” lidt inden aftørring. Så min fremgangsmåde er som følger. Spray et tyndt lag ruderens på ruden og lad det virke i 1-2 minutter. Undgå dog at lade produktet tørre helt ind! Efter endt virketid poleres ruden nu i cirkulære bevægelser med Sonax Microfiberklud indtil alt ruderens er tørret af. Som sidste punkt tørres efter med en ren og tør microfiberklud, så er du helt sikker på at ruden er fri for striber. Ruden bør nu være fin og ren samt klar til ferieturen. God ferie!

Tip. Med den nu fugtige microfiberklud kan du med fordel lige tørre bakspejl samt makeup spejl af også. På denne måde sikrer du også en glad kone 🙂