Tag-arkiv: voks

Voksbehandling af bilen inden efteråret!

Er din bil klar til efteråret?

Husk voksbehandling inden efterårs-/vinterkørsel!

Mange forbinder polering og voksbehandling af bilen med forår og sommer, hvor bilen skal ud og luftes og dermed se så godt ud som overhovedet muligt.  Det er traditionelt også der hvor de fleste rent faktisk gør det store arbejde og får bilen eller motorcyklen sat helt i stand.

voksbilledetMange glemmer dog at vinteren er rimeligt hård ved lakken og at de fleste lakbehandlinger i foråret,  har mistet en del af deres beskyttende effekt hen over sommeren.

De fleste voksbehandlinger foretages i forbindelse med polering af bilen, og er en afsluttende behandling som mange forbinder med perfekte glans og strålende farver. Det er også helt korrekt at voksbehanlingen giver et særdeles flot look, som sidste led i polering af bilen, men det voksen rent faktisk bruges til, er beskyttelse af lakken.

Forskel på voks og lakforsegling?

Voks/lakforsegling er en og samme ting, og som det ligger i ordet forsegling, så forsegler en god voks lakken, så den ikke tager så nemt imod ridser, snavs, rust og uv-stråler – alt i alt en super beskyttelse. En god voks kan ved korrekt brug holde op til 9 mdr., alt efter slitage og hvor bilen kører henne. Normalt vil en god voks holde i 5 – 6 mdr., alt efter hvor meget bilen vaskes, og om dette foregår i vaskehal eller med hånden. Så hvis bilen er forårs klargjort i marts/april, så skal bilen i realiteten behandles igen med voks, hen omkring september/oktober.

TIP! – Bedst vil nok være september, så temperaturen ikke er dalet alt for meget inden behandlingen foretages.

Når du voksbehandler i efteråret, vil det normalt ikke være nødvendigt at skulle hele polerings processen igennem igen som i foråret. Bilen bør i løbet af de seneste 6 mdr. ikke have optaget så meget snavs eller fået så mange ridser at det er nødvendigt med andet end forseglingen. Det kan dog stærkt anbefales at man får “renset” i bund med vask, claybar eller clayskive, inden der foretages fornyet voksbehandling, herved er du sikker på at lakken ikke indeholder flyverust eller andet som du risikerer at køre rundt i, med mulighed for at ridse din lak.

TIP – Generelt kan hyppig voksbehandling/lakforsegling beskytte din lak så godt, at polering praktisk talt ikke er nødvendigt – dog med forbehold for vaskemetode og slitage. Husk på at vaskehal ridser og at den varme voksbehandling i vaskehallen, kan fjerne en del af lakforseglingen som du har på lakken. Jeg anbefaler klart vask i hånden – med microfibersvamp! Voksbehandling letter i øvrigt din bilvask rigtigt meget!

Så for lige at ridse op:

  • Voksbehandling inden efterår/vinter, forlænger levetiden på den lakforsegling du i forvejen har og mindsker dermed risikoen for ridser, snavs og rust mv. som ødelægger din lak.
  • Vinteren er fuld af salt og snavs, hvilket IKKE hører hjemme på lakken.
  • Voksbehandling er ikke kun udseende, men mest af alt en beskyttelse af lakken, som er vigtig hele året rundt.
  • Voksbehandling forlænger effekten af poleringen og giver en flot og beskyttende hinde.

Vi anbefaler i øvrigt at vælge den bedste voks på markedet fra enten 3M eller Meguiars.

God fornøjelse med klargøring af din bil til efterårets mange køreture!

Polervat, Polertvist eller Microfiberklud ??

Ja, produkter er der nok af, men hvilket er egentligt bedst?

Vi er nok alle vant til at bruge det vi plejer og som vi ved virker, men jeg blev alligevel lidt nysgerrig for at prøve andet end den normale polertvist til aftørring af voks eller andre polermidler. For at finde det ”rigtige” produkt for mig gav jeg blot motorhjelmen på bilen lidt Sonax Hardwax og prøvede mig herefter frem med de 3 produkter til aftørring af voksen.

Herunder en lille oversigt over de fordele & ulemper af polertvist, polervat og microfiberklude, som jeg fik undervejs.

Polertvist ”klassikeren”

Fordele:

Nem at arbejde med

Billig

Ulemper:

Støver voldsomt

Dårlig absorberingsevne = der skal bruges meget

Kan ikke genanvendes

Polervat  ” Den ukendte”

Fordele:

Nem at arbejde med

Rigtig god absorberingsevne

Støv samt fnug fri

Billig

Ulemper:

Kan ikke genanvendes

Microfiberklud ”Den nye klassiker”

Fordele:

Nem at arbejde med

Rigtig god absorberingsevne

Kan genanvendes

Ulemper:

Bliver hurtigt ”fuld” = Flere klude skal bruges.

Anskaffelsespris. (Dog billigst i længden)

Alle 3 produkter gør det arbejde som de skal, men jeg må sige det er sidste gang jeg bruger polertvist, det støver simpelthen for meget! Utroligt at jeg altid har brugt det 🙁

At vælge en ”taber” af de 3 produkter er sådan set nemt nok, det bliver klart polertvisten. Vinderen af min lille ”minitest” kommer dog nok mere an på smag og behag. Jeg synes faktisk polervat og microfiberklud er lige gode til jobbet, så der vil jeg nok fremover vælge den af de 2 der lige er ved hånden 🙂

Dette er jo ikke ligefrem en facitliste på produkterne, så hvis du også er i tvivl synes jeg egentligt at du bør prøve både vat og microfiberklud, prisen på produkterne er jo til at overkomme.

God fornøjelse.

Ridser i lakken?

Et gammelt ordsprog som mange sikkert både bruger som ordsprog, men også som konstatering over standen på bilens lak. Min egen bil er et klassisk eksempel på et køretøj som bliver brugt, men som desværre ikke er vedligeholdt helt som den burde.

Ridserne er primært kommet ved indstigning i bilen, specielt ungernes skoletasker har gjort et stort “indtryk”. Rundt om dørhåndtagene er det oftest fruens fingerringe som laver små ridser, mens bilen totalt bærer præg af at den tidligere ejer altid har kørt din i maskinvask. Bitte små vaskeridser overalt.

For at skabe sig et overblik har jeg her lavet en liste over de produkter som jeg syntes bedst om til behandling af de bogstavelige ridser i lakken 🙂

Små ridser / vaskeridser

Fjernes enten med en normal lakrens eller en god polish. Det kunne fx være Sonax Lakrens, Turtle Extrem Lak Cleaner eller Xtreme Polish og Wax. Husk altid at afslutte med en behandling af ren voks.

Større ridser

Skulle du være så uheldig at få nogle dybere ridser i lakken kan du med fordel anvende en slibepasta. Jeg vil anbefale at man som altid lige prøver et sted som ikke er synligt inden man går hårdere til værks. Husk altid at efterbehandle lakken med en polish / wax

De slemme og dybe ridser

Er ridsen så slem at bilens at den er gået igennem den både klarlak og selve farven, altså helt ind til grundfarven (den nederste lak farve) er der ikke andet for end at få fat i en lakstift eller spray. Jeg plejer at bruge en Autolak stift som er en lille farvestift som bestilles ud fra bilens farvekode.  Kan bla. købes her  Også her skal lakken slutbehandles med en polish / wax

For alle behandlinger gælder at man skal gå forsigtigt til værks.

Arbejd med lakken med forskellige bevægelser og øg trykket hvis nødvendigt. Personligt har jeg det bedst med at tage små skridt og polere imellem hvert forsøg. Dvs. en smule lakrens på ridser og polere forsigtigt i en kort periode. Aftør lakken og poler efter med en microfiberklud. Er det ikke nok må jeg på den igen og bruge lidt mere knofedt. Efterhånden har det givet mig en god erfaring for hvad der skal til ved de forskellige typer ridser.

God fornøjelse med ridsen i lakken 🙂

Tjære og asfalt

Sommertid er som bekendt årstiden for reparationer af det danske vejnet. Man må jo også sige at asfalten fik sig en hård medfart pga. den lange og kolde vinter.

Men men, nylagt asfalt har det med at sprøjte op på bilen, specielt lige bag hjulene, sad der i hvert fald på min kones bil temmeligt meget snavs. Med Sonax Tjærefjerner gik rengøringen dog let og simpelt.

Eneste der skal gøres er at spraye produktet på, lad virke i 1-2 minutter og aftør herefter med en tør og ren klud. En microfiberklud er genial til opgaven, da snavset ”holdes fast” og ikke bare bliver smurt yderligere rundt.

Da produktet er lidt ”hidsigt” må det anbefales IKKE at anvende det på nylakerede biler, eller ikke afhærdede lakker generelt.

Som en afsluttende ekstra ting valgte jeg lige at bruge lidt Sonax voks, på de affedtede områder. På den måde sætter skidtet sig heller ikke så nemt, næste gang der skal køres på nylagt asfalt.

PS. Har fundet ud af at tjærefjerneren også er suveræn til at fjerne gammelt lim fra klistermærker, det behov har alle vi børnefamilier nok oplevet…….. 🙂

Hvilken type lakpleje vælger jeg til min bil ?

Hvor tit har man ikke stået og har vasket sin bil og tænkt denne tanke?

Lysten til at få bilen “shinet” op er der, men hvilke produkter skal jeg vælge?

Før i tiden var valget meget nemmere,  der var udvalget noget mere begrænset end i dag. I dag findes der jo utallige lakrens, diverse polish og ikke mindst masser af forskellige voks typer.

Jeg vil herunder forsøge at beskrive lidt omkring hvordan jeg udvælger produkterne når jeg skal “shine” lakken op på biler.

Husk altid at vaske bilen grundigt inden du behandler lakken !

Jeg har her taget udgangspunkt i Sonax´s produkter for ikke at gøre det mere forvirrende.

Sonax deler deres produkter op i 3 forskellige serier

1. Den “røde” serie, også kaldet klassikeren.

2. Xtreme-serien, som er blå

3. Premium Class serien, som er top produktet.

Alle 3 serier har igennem årene vundet utallige priser, primært pga. Sonax altid har været hurtig med udviklingen, samt holdt fokus på at produkterne skal være brugervenlige. Alle 3 serier kan anvendes til alle typer lak, altså både traditionel lak og metal lak. Det er også ligegyldigt om lakken er vandbaseret eller 2-komponent lak, alle 3-serier klarer opgaven.

Der hvor forskellen på produkterne kan ses og mærkes er indholdet af Carnauba voks. Kvaliteten og andelen af Carnauba voks i produktet gør virkeligt en forskel.

Den Røde serie indeholder mindre Carnauba voks end Premium Class som er de af Sonax produkter der indeholder mest Carnauba voks.

Carnauba voks er et naturprodukt og er igennem årene blevet mere og mere kostbart. Derfor har flere producenter forsøgt sig med syntetisk voks, hvilket gør gentagende behandlinger mere kompliceret. Jeg vil derfor altid anbefale dig at vælge et produkt med et højt indhold af naturligt Carnauba voks.

Produkt valg tager udgangspunkt i lakkens tilstand !

Når du vælger hvilket produkt indenfor de 3 serier du skal bruge, skal du tage udgangspunkt i lakkens tilstand. Er bilen ny, er den “brugt” eller er den meget slidt og falmet og fuld af ridser?. Jeg kommer her med mine anbefalinger

1. Ny og ren lak

Behandles med fx Sonax HardWax, Xtreme Wax 1 eller Premium CarnaubaCare.  Alle er traditionelle vokse som IKKE indeholder polermiddel. De forsegler blot lakken og giver den derved et beskyttende lag samt ekstra glans.

2. Lak som ikke er helt ny længere og som har småridser fra vask m.m kan med fordel behandles med Polish og Wax eller Xtreme Polish og Wax 2. Begge produkter indeholder mikroskopiske polerkorn som renser og og polerer lakkens overflade. I samme arbejdsgang tilføres lakken en beskyttende voks som forsegler lakken og giver lakken sin glans tilbage.

3. Lak som ikke har været behandlet længe skal have en mere grundig behandling. Forbehandling med lakrens eller Xtreme polish og wax3 er et must. Begge produkter renser effektivt i dybden uden at skade lakken. Den falmede lak bliver ren og blank igen og skidt og snavs fjernes. Farvedybden øges og man opnår en højere glans igen.

Efter denne grundbehandling skal lakken forsegles igen. Der kan jeg anbefale at man bruger enten Hardwax eller Xtreme Wax 1. Hvis du vil have det absolut bedste til din bil er Sonax Carnauba care voks dog at foretrække.

Til påføring samt aftørring af de enkelte produkter kan jeg anbefale en påføringsvamp fra Sonax samt Microfiberklude