Støvsugning:
Sørg for at støvsuge sæderne helt ren for støv og andet løst skidt, jeg bruger en børste på støvsugeren. På den måde kommer man helt ind i alle kroge og mindsker risikoen for at ”ridse” læderet.
Rengøring:
Sæderne bør vaskes inden påføring af læderpleje. Der kan sidde meget ”usynligt” fedt og aflejringer i læderet, så det er en god idé at få det vasket af, på den måde virker læderplejen helt optimalt. Til at ”vaske” sæderne rene, bruger jeg en blød microfiberklud vredet op i varmt vand. Herefter er det blot at tørre sæderne af med den våde klud, ved læder med meget struktur i overfladen skal der ligges lidt ekstra knofedt i. Sørg for at skylle / vride kluden ofte, så du ikke bare fordeler snavset rundt på sæderne.
Tør efter med en blød tør klud.
Pleje:
Spray Sonax Xtreme lædercare i et tyndt lag på den overflade du ønsker at behandle. Lad være med at bruge for meget af gangen, hvis læderet ikke ser ”mættet” ud er det bedre at give det endnu et tyndt lag. Fordel læderplejen med en microfiberklud i cirkelbevægelser, på den måde er du sikker på at læderplejen bliver fordelt ordentligt.
Efter ca. 15-20 minutter skal du aftørre evt. rester af læderplejen med en ny ren microfiberklud. Sørg for at få det hele med, det er ikke meningen sæderne skal være blanke & fedtede efter behandlingen!
Behandlingen er nu færdig og dine sæder er nu ordentligt beskyttet.
God fornøjelse.