Læderpleje

Inden køreturen sydpå med familien ville jeg lige sikre mig at eventuelt spildt mad, sodavand etc. på mine lædersæder, ville være nemt at få af igen. Med Sonax Xtreme læderpleje må jeg sige at arbejdet gik som en leg. Efter at have afprøvet produktet på en et lille hjørne af et sæde der ikke er synligt, som brugsavisningen foreskriver, var jeg klar til at give resten en tur.

At bruge produktet var virkelig nemt. Spray et tyndt lag på den ønskede overflade, lad tørre/virke i ca. 5 minutter og tør efter med en fnugfri klud. Til det formål brugte jeg en Microfiberklud der gjorde arbejdet perfekt. Inden du går i gang med læderplejen skal du sikre dig at sæderne er ordentligt støvsuget og eventuelt rengjort med en blød klud vredet op i varmt vand.

Sonax Læderplejen rengør i dybden og plejer i en og samme arbejdsgang, det er simpelthen smart.

Udover at sikre sig rene lædersæder er der selvfølgelig en masse andre årsager til at vedligeholde / pleje sit læder i bilen.  Uden pleje vil dine sæder kunne blive misfarvet, sprække etc. pga. det faktisk ret ekstreme miljø de befinder sig i. Jeg tænker her på solens stråler, varmen inde i en lukket bil om sommeren, samt den almindelige daglige belastning ved ind og udstigning, hund på bagsædet, for slet ikke at tale om ungernes griseri på vej hjem fra børnehaven…..

Det tog mig en god times tid at ordne alle sæderne i bilen og resultatet blev absolut fantastisk. Læderet i min bil vil i hvert fald blive holdt bedre ved lige ca. hver 6-9 måneder, efter jeg har fundet ud af hvor nemt det er med Sonax Xtreme læderpleje.

God fornøjelse til jer der skal i gang.

Rene fælge ???

Efter opgaven med rengøring af fælgene ville det godt nok være rart at kunne holde skidt og snavs væk på en nemmere måde. En af mine kammerater fortalte at han omhyggeligt lå og gav hans alufælge voks ind i alle kroge for netop at beskytte samt holde fælgene rene i længere tid af gangen. Det arbejde synes jeg nu virker lidt voldsomt! Det må Sonax også synes for de har lavet en såkaldt HighSpeed wax, til netop hurtigt og effektivt at beskytte lak, uden at polere på den gode gammeldags måde. Brugen af produktet er simpelt og ligetil. Vask først fælgene grundigt, og skyl med rigeligt af vand. Imens fælgene stadig er fugtige sprayes Sonax HighSpeed wax på i et ensartet lag på hele fælgen. Fordel produktet med en fugtig klud og aftør herefter med en tør microfiberklud. Hvis produktet skulle tørre helt ind og efterlade “pletter” sprøjter du bare lidt ekstra Sonax HighSpeed wax på og tørrer efter.
Behandlingen er nem, hurtig samt effektiv og efterlader dine fælge, blanke og skinnede med en nu smudsafvisende overflade, så skidt og bremsestøv ikke sætter sig så let.

Tjære og asfalt

Sommertid er som bekendt årstiden for reparationer af det danske vejnet. Man må jo også sige at asfalten fik sig en hård medfart pga. den lange og kolde vinter.

Men men, nylagt asfalt har det med at sprøjte op på bilen, specielt lige bag hjulene, sad der i hvert fald på min kones bil temmeligt meget snavs. Med Sonax Tjærefjerner gik rengøringen dog let og simpelt.

Eneste der skal gøres er at spraye produktet på, lad virke i 1-2 minutter og aftør herefter med en tør og ren klud. En microfiberklud er genial til opgaven, da snavset ”holdes fast” og ikke bare bliver smurt yderligere rundt.

Da produktet er lidt ”hidsigt” må det anbefales IKKE at anvende det på nylakerede biler, eller ikke afhærdede lakker generelt.

Som en afsluttende ekstra ting valgte jeg lige at bruge lidt Sonax voks, på de affedtede områder. På den måde sætter skidtet sig heller ikke så nemt, næste gang der skal køres på nylagt asfalt.

PS. Har fundet ud af at tjærefjerneren også er suveræn til at fjerne gammelt lim fra klistermærker, det behov har alle vi børnefamilier nok oplevet…….. 🙂

Kedeligt instrumentbord

Vi kender det alle sammen, instrumentbord samt øvrig vinyl og kunststof i bilen, ser ikke ud som da vi hentede bilen hos forhandleren længere. Sidste gang jeg skulle forsøge mig med diverse produkter til at fixe den lille opgave, må jeg sige at resultatet mildt sagt var skuffende. Fladerne blev både blanke og fedtede hvilket i mine øjne bare ligner en omgang ”salgslak”.

Heldigvis har Sonax svaret på problemerne. Med enten Sonax Xtreme cockpitpleje eller Sonax kunststof og gummipleje, bliver resultatet som jeg ønsker det.

Ved at påføre instrumentbordet i bilen Sonax kunststof og gummipleje med en microfiberklud, ser man straks forskellen. Overfladen bliver ren, strukturen kommer til syne og farven bliver pludselig fremhævet i en dybere nuance. Men det bedste for mig var nu at overfladen ikke herefter blev fedtet! Fedtede overflader har det med at samle støv. Selvom overfladen netop ikke blev fedtet har  Sonax dog valgt at tilsætte produktet noget der gør behandlede overflader antistatiske hvilket yderligere modvirker at støv og skidt sætter sig. Smart!

Fremgangsmåden jeg brugte var blot at påføre kunststof og gummipleje på den oveflade jeg ønskede rengjort / frisket op, og herefter tørre grundigt efter med en microfiberklud. Som det fremgår af produktet skal du undgå at få massen på dine ruder, det efterlader dig bare med endnu en opgave, nemlig vinduespudsning 🙂

Ved brug af Sonax Xtreme cockpitpleje, er det en god idé at sprøjte produktet direkte på kluden i stedet for på emnet. På den måde undgår du at ramme uønskede områder i bilen. Sprayflasken ”støver” nemlig lidt rigeligt når man trykker på den.

Hvilken type lakpleje vælger jeg til min bil ?

Hvor tit har man ikke stået og har vasket sin bil og tænkt denne tanke?

Lysten til at få bilen “shinet” op er der, men hvilke produkter skal jeg vælge?

Før i tiden var valget meget nemmere,  der var udvalget noget mere begrænset end i dag. I dag findes der jo utallige lakrens, diverse polish og ikke mindst masser af forskellige voks typer.

Jeg vil herunder forsøge at beskrive lidt omkring hvordan jeg udvælger produkterne når jeg skal “shine” lakken op på biler.

Husk altid at vaske bilen grundigt inden du behandler lakken !

Jeg har her taget udgangspunkt i Sonax´s produkter for ikke at gøre det mere forvirrende.

Sonax deler deres produkter op i 3 forskellige serier

1. Den “røde” serie, også kaldet klassikeren.

2. Xtreme-serien, som er blå

3. Premium Class serien, som er top produktet.

Alle 3 serier har igennem årene vundet utallige priser, primært pga. Sonax altid har været hurtig med udviklingen, samt holdt fokus på at produkterne skal være brugervenlige. Alle 3 serier kan anvendes til alle typer lak, altså både traditionel lak og metal lak. Det er også ligegyldigt om lakken er vandbaseret eller 2-komponent lak, alle 3-serier klarer opgaven.

Der hvor forskellen på produkterne kan ses og mærkes er indholdet af Carnauba voks. Kvaliteten og andelen af Carnauba voks i produktet gør virkeligt en forskel.

Den Røde serie indeholder mindre Carnauba voks end Premium Class som er de af Sonax produkter der indeholder mest Carnauba voks.

Carnauba voks er et naturprodukt og er igennem årene blevet mere og mere kostbart. Derfor har flere producenter forsøgt sig med syntetisk voks, hvilket gør gentagende behandlinger mere kompliceret. Jeg vil derfor altid anbefale dig at vælge et produkt med et højt indhold af naturligt Carnauba voks.

Produkt valg tager udgangspunkt i lakkens tilstand !

Når du vælger hvilket produkt indenfor de 3 serier du skal bruge, skal du tage udgangspunkt i lakkens tilstand. Er bilen ny, er den “brugt” eller er den meget slidt og falmet og fuld af ridser?. Jeg kommer her med mine anbefalinger

1. Ny og ren lak

Behandles med fx Sonax HardWax, Xtreme Wax 1 eller Premium CarnaubaCare.  Alle er traditionelle vokse som IKKE indeholder polermiddel. De forsegler blot lakken og giver den derved et beskyttende lag samt ekstra glans.

2. Lak som ikke er helt ny længere og som har småridser fra vask m.m kan med fordel behandles med Polish og Wax eller Xtreme Polish og Wax 2. Begge produkter indeholder mikroskopiske polerkorn som renser og og polerer lakkens overflade. I samme arbejdsgang tilføres lakken en beskyttende voks som forsegler lakken og giver lakken sin glans tilbage.

3. Lak som ikke har været behandlet længe skal have en mere grundig behandling. Forbehandling med lakrens eller Xtreme polish og wax3 er et must. Begge produkter renser effektivt i dybden uden at skade lakken. Den falmede lak bliver ren og blank igen og skidt og snavs fjernes. Farvedybden øges og man opnår en højere glans igen.

Efter denne grundbehandling skal lakken forsegles igen. Der kan jeg anbefale at man bruger enten Hardwax eller Xtreme Wax 1. Hvis du vil have det absolut bedste til din bil er Sonax Carnauba care voks dog at foretrække.

Til påføring samt aftørring af de enkelte produkter kan jeg anbefale en påføringsvamp fra Sonax samt Microfiberklude

Økonomisk & god sprinklervæske

Efter brugen af Sonax insektrens og en god gang knofedt for at få forruden ren igen, er det vel nok træls at selv de mindste pletter fra insekter etc. dårligt nok kan komme af med almindelig sprinklervæske. Udover at almindelig sprinklervæske faktisk er temmelig dyrt synes jeg ærlig talt ikke det fungerer som det burde her i sommervarmen.

Efter at have prøvet Sonax Xtreme sprinkler koncentrat kommer jeg aldrig til at bruge andet i sommerperioden igen! Produktet  fungerer noget bedre til at få holde forruden ren for insekter, trafikfilm og lignende end traditionel sprinklervæske.  Udover det er prisen fornuftig!  For ca. 60 kroner får man jo op til 25 liter sprinklervæske, hvilket svarer til 2,4 kroner pr. liter selvfølgelig plus det vandet fra hanen nu koster. Sidst jeg købt almindelig sprinklervæske var i Bauhaus for 25,- for 5 liter, hvilket jo er dobbelt så dyrt.

Sonax Xtreme sprinkler koncentrat er tilsat et kalkbindingsmiddel der sørger for at kalken fra vandet i vandhanen, ikke sætter sig i dyser, sprinklermotor etc., så det skal man heller ikke bekymre sig om.

Det eneste ”problem” ved Sonax Xtreme sprinkler koncentrat er vel egentligt at det ikke sikrer mod frost, men hvorfor er det nu også lige vi skal forurene naturen unødigt med sprit i sommermånederne? For mit eget vedkommende er jeg sikker på det lykkedes mig at få fyldt frostsikker sprinklervæske på bilen, inden vinteren træder ind.

Rengøring af fælge & dæk

Hvor træls, mine fine fælge er igen helt sorte af bremsestøv og andet snavs. Heldigvis findes der en forholdsvis nem løsning til den opgave.

Med Sonax fælgrens er opgaven med at få de fine fælge rene igen blevet noget nemmere.

Spray blot produktet på fælgene i et ensartet lag, helst fra en afstand på ca. 20-30 cm, så produktet bliver fordelt korrekt. Afhængigt af hvor beskidte fælgene/dækkene er, skal midlet virke i ca. 3-5 minutter.  Bemærk venligst at produktet ikke må tørre ind, hvorfor du heller ikke må bruge det på meget varme fælge! Sonax fælgrens er dog så smart lavet at det selv ”siger til” når det har siddet længe nok. Produktet skifter nemlig farve fra klar, til en rød-lilla farve der indikerer at de aktive stoffer nu har virket.

For at komme helt ind i alle ”kroge” af fælgene vil jeg gerne anbefale bruge af en Vikan fælgbørste i forbindelse med rengøring af fælge. Med fælgbørsten sikrer du ikke kun at få dine fælge helt rene, men også at du ikke skal bruge den samme børste/svamp til rengøring af resten af bilen.

Når alt skidt er løsnet fra fælgene skylles efter med rigeligt af vand. Sørg for at der ikke sidder rester af Sonax fælgrens, som kan tørre op og i værste tilfælde give ”skjolder” i lakken på fælgene.

Nu burde dine fælge igen være rene og skinnende, men hvad med dækkene? Personligt bruger jeg altid Sonax dækpleje efter endt rengøring af fælgene. Sonax dækpleje giver dæksiderne en fin mørk glød igen som da dækkene var nye. Ingen plasticlook til mig!

Produktet påføres helt enkelt direkte på dæksiderne i et ensartet lag. Hvis du er nervøs for at ramme ved siden af kan du med fordel benytte Sonax påføringssvamp.

God fornøjelse

Insekter på forruden

Nu igen!, min forrude ligner en kirkegård for insekter. Det er selvfølgelig mest synd for insekterne hvad der er sket, men også lidt for mig. Sådan nogle smådyr godt ”brændt” fast af solens stråler er ikke sådan ligetil at få af igen.

Heldigvis findes der midler på markedet der er en god hjælp. Til rengøring af forruden for både insekter samt trafikfilm bruger jeg Sonax insektfjerner. Sonax insektfjerner opløser og fjerner insekter, trafikfilm samt almindeligt skidt og snavs effektivt fra din forrude.

Inden brug af  Sonax insektfjerner skal du sikre dig at ruden ikke er brandvarm samt sørge for at køre ind i skyggen således at produktet ikke fordamper for hurtigt.

Spray produktet direkte på ruden i et ensartet lag over hele fladen, lad herefter virke i 2-5 minutter afhængig af hvor beskidt din rude er, men lad IKKE produktet tørre helt ind!.

Efter endt virketid får du optimal effekt ved at bruge en våd insektsvamp til at skrubbe de sidste genstridige insekter af med. Undgå brug af konens grydesvampe eller lignende, det giver sjældent et godt resultat og du risikerer at ridse dine ruder unødigt.

Når du har skrubbet færdigt skylles med rigeligt af vand så du undgår indtørring af eventuelle Sonax insektfjerner rester.

Sonax insektfjerner er virkeligt en nem løsning på et problem vi alle sammen kender her i den søde sommertid.

Indvendig rengøring af ruder og spejle.

Så er den søde sommertid kommet, i skrivende stund skinner solen fra en skyfri himmel og temperaturen er ca. 25 grader, skønt, men selvom det er varmt skal bilen jo gøres klar til ferieturen.

Som så mange andre danskere har min familie og jeg i år besluttet selv at køre på ferie, hvilket jo stiller lidt ”krav” til bilen. Udover at mekanikken skal være i orden er det altid rart at have en ren bil, når nu man skal tilbringe en masse timer i den J

Det jeg går mest op i ved klargøring af bilen til lange ture er et rent udsyn. Et godt udsyn er jo første skridt mod problemfri kørsel, hvor man ikke bliver blændet af genskinnet fra den fedtede forrude.

I dag hvor solen skinner har jeg været nødt til at køre bilen ind i carporten før rengøring af ruderne. At pudse / polere ruder i solens stråler gør det temmelig besværligt at undgå striber på glasset. produktet fordamper simpelthen for hurtigt hvis fladen man rengøre er for varm, så undgå unødigt besvær og kør bilen ind i skyggen.

Til indvendig rengøring af ruder og spejle benytter jeg Sonax ruderens. Sonax ruderens gør det den skal, nemlig at rengøre ruden effektivt med et minimum af besvær.

Til en start ruller jeg altid ruderne lidt ned så jeg kan starte med at rengøre den del af ruden der kører op i gummilisterne, der sidder altid en masse skidt og gemmer sig her, hvilket ofte medfører pletter på mine lyse sommerskjorter L, når nu jeg sidder med armen ud af vinduet i det dejlige sommervejr. Skidtet her er ofte genstridigt så det kræver en god omgang knofedt. Jeg får normalt det bedste resultat ved at spraye lidt Sonax ruderens på en Microfiberklud og så en omgang god gammeldags knofedt. Efter endt rengøring af rudekanterne rulles ruderne op igen så jeg er klar til det egentlige arbejde. Sideruderne samt bagruden er oftest de nemmeste at rengøre, fordi der i de fleste biler ikke her sidder luftkanaler, der blæser lettere beskidt luft direkte på ruderne hele tiden.

At bruge produktet er en smal sag. Spray ruderensen direkte på glasfladen og poler efter med Microfiberklud. Husk at mere ikke er lig med et bedre resultat, det gør det kun mere besværligt at undgå striber hvis man søber ruderne ind i for meget ruderens.

Og så til forruden:

Jeg har med tiden fundet ud af at rengøringsmidler oftest med fordel kan få lov at ”sidde” lidt inden aftørring. Så min fremgangsmåde er som følger. Spray et tyndt lag ruderens på ruden og lad det virke i 1-2 minutter. Undgå dog at lade produktet tørre helt ind! Efter endt virketid poleres ruden nu i cirkulære bevægelser med Sonax Microfiberklud indtil alt ruderens er tørret af. Som sidste punkt tørres efter med en ren og tør microfiberklud, så er du helt sikker på at ruden er fri for striber. Ruden bør nu være fin og ren samt klar til ferieturen. God ferie!

Tip. Med den nu fugtige microfiberklud kan du med fordel lige tørre bakspejl samt makeup spejl af også. På denne måde sikrer du også en glad kone 🙂