Det spørgsmål har man tit hørt eller i det mindste tænkt ved sig selv. De fleste vil jo nok følge deres normale instinkt og sige ”desto dyrere desto bedre”. Jeg har ofte nærstuderet diverse vasketavler for at finde ud af hvad forskellen på vaskene egentligt er. Der er rigtig nok forskel, f.eks. ekstra forvask, 2 x børste vask, 2 x tørring osv. Men hjælper det nu også og hvad er egentligt konsekvensen af det. Ser man på prisforskellen skulle man jo næste tro at man også fik bilen støvsuget til en vask til 250 kr. :-).
Grundlæggende er jeg imod maskinvask, hvilket også beskrives her , men må da også tilstå at det er sket en enkelt eller 2 gange hvor jeg skulle til svigermors fødselsdag. Bilen ligner noget der er løgn og konen er sur over det. En tur i vaskehallen kan hurtigt rede dagen, men ikke min samvittighed. Når jeg så nu er kommet kommet derhen har jeg dog en grundlæggende holdning. Jeg vælger altid den billigste vask uden voks osv. Det skyldes det faktum at en voksbehandling eller polering ALDRIG må ske på en bil hvor lakken ikke er ren. Ville du selv nogensinde male noget uden at gøre overfladen ren først……..nej vel.
Jamen vasker bilvaskemaskinen da ikke rent? Det vil producenterne sikkert mene den gør. Jeg vil påstå at den gør den nok, men ikke efter der er kørt flere hundrede biler igennem og da slet ikke når håndværkeren lige har været forbi med hans store Audi Q7 som lige var en tur ude på byggepladsen. Det er her min pointe kommer ind, hvorfor tage chancen og de mange ærgrelser. Hvorfor kaste flere hundrede kroner efter noget som er halvt så godt som den manuelle vask derhjemme?
Nå men tilbage til svigermors fødselsdag. Sørg for at du altid forvasker din bil selv inden du kører den ind i vaskehallen. Vask den med din egen svamp eller børste så det værste skidt er væk. Spanden og deres vand fejler intet, men de slidte og korthårede børster kan efterlade sig ”minder” for evigt.
Gå efter de vaskehaller hvor børsterne eller lamellerne ser mindst slidte ud. Spørg evt. personale om hvor tit de skifter dem?. (hvorfor er der egentligt ikke et skilt med det på alle?) I den forbindelse er min erfaring at der rent faktisk ikke er den store forskel på hvor slem den ene er frem for den anden. Det er mere et spørgsmål om hvor slidte de er.
Det var så endnu et indlæg i den store familiedebat om maskinvask eller ej. Der er mange meninger og det er jo i sidste ende et spørgsmål om temperament. Det er jo heller ikke pænt at køre rundt med en beskidt lak 🙂
God fornøjelse næste gang du kører i vaskehallen